EA - Emotional Attunement

Efteruddannelse

Til de institutioner, der ønsker udvikling, færre fastholdelser, konflikt og udafreagerende adfærd.

Til fagpersoner, der ønsker at udvikle og optimere deres faglige og personlige ståsted.

Jeg har udviklet metoden, der bygger på mere end 30 års erfaring og uddannelse inden for arbejdet med samfundets mest udsatte og sårbare børn, unge og deres familier med psykosociale problemstillinger.

Forskere fra Aalborg Universitet udførte i 2018 forskning på EA-metoden. Forskningen foregik i tilknytning til Dag-og døgninstitutionen Bakkevej i Hornsyld. I 2019 udkom der en artikel om metoden i International Journal of Social Pedagogy. Se artiklen her

Uddannelsen er til dig, der arbejder med tidligt skadede børn, unge og familier med psykosociale problemstillinger. Og til dig som ønsker at udvikle din personlige og faglige indsigt og integritet. Det er et uddannelsesforløb, der giver kompetencer og muligheder for at løse tunge og komplekse opgaver.

Uddannelsen giver dig kompetence indenfor

  • Legeterapi. Et behandlingsredskab, hvor du kan hjælpe barnet til at udvikle evnen til tilknytning og relationsdannelse samt afvikle uhensigtsmæssig adfærd, impulsstyring, og udadreagerende adfærd. Etc.

  • Video. At bruge video som formidlings-, udviklings- og supervisionsredskab samt til at udvikle evnen til at se og læse mikrosamspil.

  • Afstemning i forhold til udviklingsalder. Du lærer at læse, forstå og intervenere i forhold til barnets reelle udviklingsalder.

  • Projektiv identifikation. Du lærer at mærke og afkode de signaler, der indikerer, at du er fanget i barnets modus og derved ude af stand til at agere professionelt.

  • Arbejde på problem niveau. Du lærer at opdage, når du arbejder på problem niveau, hvor du ikke udvikler, men ubevidst vedligeholder de mønstre, der skal afvikles.

  • Arbejde på sanseniveau. Her lærer du om de konsekvenser og udfordringer, der er forbundet med, at det skadede barn eller voksne har ekstraordinært udviklede instinkter, og derfor i særlig grad aflæser dig og ikke dine ord.


Uddannelsen udvikler dig, din indsigt og din evne til relation

Metoden er udviklet ud fra mere end 30 års erfaring i arbejdet med de mest sårbare børn, unge og deres familier. Min erfaring er, at det er i det relationelle arbejde, at vi som professionelle kan gøre en stor forskel. Men det kræver, at vi udvikler vores relationelle evner. Mødet med de mennesker vi skal hjælpe, udfordrer os på vores egne relationelle mønstre og formåen. Derfor skal vi udvide kendskabet til os selv.

I mødet med et andet menneske, er det dig som professionel, der skal kunne skelne imellem det ægte, oprigtige og projektionsfrie møde og det karikerede og maskeprægede. Det er dig, der skal kunne sikre at det oprigtige møde bliver etableret. Det kræver, at du kan se bagom de forstyrrelser du møder, hos det barn eller den voksne, du skal hjælpe. Hvis du ikke kan se bagom, fordi du måske selv er blevet kroget eller ramt, sker det helende og dybe møde ikke.

Hvis du ikke har trænet dine sanser og din evne for det ærlige møde, risikerer du at overse vigtige informationer. Derved risikerer du ubevidst at være med til at vedligeholde og udbygge de mønstre, forstyrrelser og adfærdsproblemer, der ønskes afviklet. I de værste tilfælde bliver klienten erklæret for umulig at hjælpe.

På EA-forløbet arbejder vi med både at se nøje på det, vi selv bringer ind i relationen, på det vi er bevidste om, og på det vi er ubevidste om. Vi træner vores øjne og andre sanser i at fange de vigtige tegn og informationer, der er i mikrosamspillet.

EA er følelsesmæssig intonation. At udvikle følelsesmæssig intonation er som at udvikle evnen til både at høre alle facetter i et stykke musik og blive i stand til at spille på langt flere strenge selv. Du vil lære så meget om relationer, at dit arbejde vil synes meget mere spændende og givende.


Brochurer og kaffemøde kan bestilles på mail eller tlf. 

Brochurer og kaffemøde kan bestilles på mail eller tlf. Solveiggroenborg@gmail.comTlf: 41 58 26 74

Brochurer og kaffemøde kan bestilles på mail eller tlf. 

Solveiggroenborg@gmail.com

Tlf: 41 58 26 74