Parterapi

Et velfungerende parforforhold er afhængig af god kommunikation. I enhver form for kommunikation kan misforståelser let komme til at ødelægge den gode samtale. Vi hører ikke altid det der bliver sagt og ment, og det giver let anledning til konflikt og afstand. I et parforhold har vi alle gode muligheder for at udvikle os, det er i det dybe følelsemæssige møde med en partner, vi møder os selv. I dette møde, møder vi også vores blokeringer, frygt for svigt, frygt for nærhed, frygt for kontroltab efhængighed etc. Hvis vi ikke står ved det, der hører os selv til, vil vi istedet komme til at projecere vores “fejl og mangler over på vores partner, og det fænomen er altid med til at give “rod” i kommunikationen. Det er først, når vi står ved os selv, og holder af det vi består af, at vi kan åbne os og holde af et andet menneske. Når vi er forelskede er energien høj og mange af de blokeringer, vi rummer for det dybe møde, er vi fri af i forelskelsen. Når den damper af, står de fleste af os med nogle udfordringer. Det er efter forelskelsen, vi skal til at bygge forholdet op, og det er der vi skal holde gnisten og hjertet åbent. Også når der er problemer. I min konsultation møder jeg ofte par, der er kommet til at lukke hjertet, og som tror de er holdt op med at elske hinanden. Det er de fleste ikke, de er bare kommet til at lukke af for den anden, fordi de ikke har formået at løse de udfordringer/konflkiter de er løbet ind i undervejs. Parforholdet kan udfordres af børn, af familierealtioner, arbejdsløshed, eller andre store forandringer i livet. Parforholdet er levende og i evig bevægelse, derfor kan det fra tid til anden være en stor hjælp at give det et eftersyn. Par der kommer til mig har ofte blot brug for en god lytter, og en der kan perspektivere de udfordringer der er opstået. Man kan let blive blind på de ting, der kører afsted i forholdet, og derfor er det en stor hjælp, hvis en udefra lytter fra et neutralt sted. Og hvor begge føler sig hørt, set, forstået, og respekteret.